Jeg tilbyder disse foredrag
Forstå USA. Dets storhed, forskellighed og økonomiske udvikling, og dets indre modsætninger: Race mod race, Nord mod Syd, land mod by, industri, religion ...
Og forstå, hvordan USA's politiske system fungerer.
Den første industrielle revolution skabte ny teknologi, nye produktionsformer, nye samfundsklasser, nye politiske tanker ...
Og minder os om, at vi ikke er de første i verdenshistorien, der har oplevet at ny teknologi og nye arbejdsformer, der i den grad har ændret vort liv
Indianerne opdagede Amerika for >15.000 år siden. Vikingerne for 1.000 år siden, og Columbus for 500 år siden. De nordamerikanske indianere kom i kontakt med først spanierne og så NV europæerne.
Indianerne opdagede Amerika for >15.000 år siden. Vikingerne for 1.000 år siden. Columbus for ca. 500 år siden. Aztekerne, Maya'erne, Inka'erne blev underlagt Spanien i løbet af få årh.
Måske har vi nogle gange svært ved at forstå resten af verden: Vi har været vant til at vælge konger, enevælden blev indført i samarbejde med middelstanden imod adlen, demokratiet efter en aftale med kongen ...?
For slet ikke at tale om: Hvornår blev vi gentlig kristne?
EU og Kina har overskud på betalingsbalancen. USA og UK har længe haft underskud. EU og Kina skabte Trump og Brexit.
EUR'en har skabt langvarige overskud og underskud i Europa. Trumps toldpolitik har ændret verdenshandlen har påvirket mange økonomier - også udenfor Europa
Frister et af foredragene, så klik på billedet eller overskriften og læs mere
Jeg forventer kun værdsættelse i form af f.eks. 2-3 flasker god rødvin - med mindre I bor langt væk.
USA er ikke en stat, der består af delstater. Det er i egen terminologi en nation - eller Union - af stater med forskellige love og regler forskellig historie, forskellig indvandrerbaggrund osv.
1.Vi starter med at se på historien om dannelsen af USA, og ekspansionen mod vest. Vi ser hvordan nogle stater er skabt i krige med indianerne, andre i krige med Spanien/Mexico, hvor spaniere/mexicanere bliver til amerikanere. Vi ser hvordan hvordan territorier bliver til stater og hvorfor der bliver bygget op til en borgerkrig, som nationen endnu ikke er kommet sig helt over, selvom den sluttede for mere end 100 år siden.
Vi kommer ind på dannelsen af de to store Partier: Demokraterne og Republikanerne. Og ligeledes på begreberne "Rustbæltet" og "Bibelbæltet"
2. Efter borgerkrigen startede den borgerrettighedsbevægelse, der gennem historien har haft forskellige navne og ansigter, og som nu bliver kaldt "Black Lives Matter". I den forbindelse kommer vi også omkring den amerikanske våbenlovgivning.
Vi ser naturligvis også på, hvordan USA fungerer politisk. Hvad bestemmer staten og hvad bestemmer Washington DC. Hvordan de to store partier opstod, og byttede politik.
Vi kommer igennem hvordan de rige, de fattige, produktionen, landbruget, religionen osv. er fordelt, så det til sidst er åbenlyst, hvorfor man må tale om en union af mange forskelligartede stater, og må opgive sammenligningen med Danmark, hvis man vil prøve at forstå, hvad der foregår i USA.
Foredraget er som udgangspunkt lavet til 2 gang 3 kvarter. Hvis man vil have det kortere kan man enten vælge den ene halvdel, eller man kan få en forkortet udgave af det hele.
EU og verdensøkonomien vakler
1. Internt i EU har der efter EUR'ens indførelse, været en konstant intern ubalance: De nordligste lande i EU har et mangeårigt overskud på betalingsbalancen mens de sydlige lande oplever en vedvarende krise med underskud på betalingsbalancen, arbejdsløshed og almen fattigdom blandt almindelige mennesker. Samtidig er EUR-landene (og Danmark) styret af ØMU'en, der har taget finanspolitikken fra de nationale politikkere gennem skrappe regler for statens underskud, og pengepolitikken ved indførelse af EURen. Der er faktisk kun indkomstpolitik tilbage til at gøre noget ved problemerne, og også det har vi set ved generelle løn- reduktioner specielt blandt offentligt ansatte i Sydeuropa.
Foredraget er dels baseret på egne observationer, dels på bogen "Fundamentet under EU vakler", skrevet af en tidligere departementschef og en tidligere underviser på KU og Odense Universitet, som kender situationen indefra.
2. Kina og EU har overordnet set stærke økonomier, hvor der har været og er overskud på betalingsbalancen, mens USA og Storbritannien i mange år har haft underskud.
I USA symboliserer Trump en meget stærk protektionistisk tradition, der ellers siden WW2 blev anset for den store frihandelsnation. Brexit var på samme måde et udtryk for, at Storbritannien ønskede at søge tættere, handlsmæssig tilknytning til f.eks. USA og Commonwealth, hvor de har overskud.
Vi går i dybden med USAs økonomiske politik og dens betydning for verdenshandlen.
BRIKs landene buldrer også fremad. Primært Brasilien og Kina. Og Indien er også ved at omlægge handelspolitikken. Derfor vil der også blive skabt et overblik over udviklingen i disse lande
Foredraget er som udgangspunkt lavet til 2 gang 3 kvarter. Hvis man vil have det kortere kan man enten vælge den ene halvdel, eller man kan få en forkortet udgave af det hele.
Indianere og Conquestadores
De første indianerne indvandrede til Amerika for omkring 15-30.000 år siden og spredte sig ud over hele Nord- og Sydamerika, hvor de establerede sig i meget forskellige former for samfund.
1. V starter med Columbus ankomst til Caribien, hvor han troede, han havde fundet Indien, men i virkeligheden var kommet til Bahamas.
De første indianere, som han mødte var Tainoerne, der har bidraget mere end man skulle tro til vores ordforråd, så derfor starter vi med dem og gennemgår deres situation før og efter spanierne på de store og små Antiller i Caribien.
Vi springer derefter til Tupierne i Brasilien, der muligvis er blandt nogle af de første indvandrede indianere i Amerika. Brasilien var som bekendt portugisisk, og derfor tager vi også fortællingen om, hvordan det land blev erobret samt relationen mellem indianere og portugisere, som sikkert vil overraske de fleste.
Efter Brasilien går vi nu tilbage til de ældste indianere i Mexico og deres kultur, der danner baggrunf for sammenligning med de Mexikanske indianere. Vi følger herefter med spanierne på Cuba og deres videre erobringer af overtagelse af Aztekerriget og Mayaerne i Mexico og Mellemamerika, ligesom foredraget giver en indsigt i både Aztekernes og Mayaernes kultur.
Fremlæggelsen af Aztekerne og spaniernes erobring af dem bygger i høj grad på Bernal Díaz: The Conquest of New Spain, samt besøg i Teotihuacan.
Endelig tager vi fat i overtagelsen af Inka-riget, Inkariget opbygning og udvikling.
Man vil forbløffes over, hvor avancerede og velorganiserede samfund, de latinamerikanske indianere levede i - navnlig indenfor astronomi var de længere fremme en de samtidige europæere - og over hvordan spanierne kunne overtage deres riger uden den store militæranvendelse, og man vil undres over en meget forskellig tilgang fra portugisisk og spansk side, samt hvor meget vi har overtaget fra disse mennesker i dag.
Første del slutter af med spaniernes møde med Pueblo indianerne i det nuværende USA.
Foredraget er som udgangspunkt lavet til 2 gang 3 kvarter. Hvis man vil have det kortere kan man enten vælge den ene halvdel, eller man kan få en forkortet udgave af det hele.
Indianere og Kavalerister
1. Dette foredrag starter med Pueblo'erne, hvilket gør det muligt både at se det som en fortsættelse af "Indianere og Conquestadores", eller bytte om på rækkefølgen af de to.
Vi vil først og fremmest koncentrere os om, hvordan Pueblo stammen, der gjorde det muligt, at der overhovedet fandtes prærieindianere, da englænderne og irerne mv. begyndte deres erobring af "The West", og hvordan deres byggestil kom til at præge de meste af de spank/meksikanske områder af USA.
Navajoerne, der bor i reservat i samme område af USA - "The Four Corner States", vil ogsåvære et hovedtema, mens Apache, samt andre, der lærer af Pueblos, vil også blive omtalt og forklaret.
2. I denne del tager vi fat på flere af de stammer, der i dag er samlet i Oklahoma. Dels Comache, men først og fremmest Cherokees, der sammen med flere andre stammer i det sydøstlige USA blev tvangsforflyttet til Oklahoma på "Trail of Tears", så der kunne blive mere plads til NV Europæerne og ikke mindst til deres bomuldsmarker.
Flere af disse stammer har været i stand til at skabe et rigt og velfungerende samfund gennem gennemtænkt organisering. Samfund, der kan sidestilles med de nordiske velfærdssamfund.
Derefter tager vi Lakota/Sioux op, som lever i reservat i South Dakota. De har været værsentligt mindre heldige, og lever i dag under ualmindeligt dårlige vilkår.
Vi går videre til Irokeserforbundet, som inspirerede Thomas Jefferson, da han var hovedforfatter på den amerikanske uafhængigheds- erklæring,
Til slut fortælles om Powhatan-stammen, og deres møde med Englændernes allerførste koloni i Virginia, USA.
Både Irokeserne og Powhatan er blevet til Disney figurer, og man ser formentlig en stor forskel mellem virkelighedens Hiawata og Pocahontas og Disney version.
Noget andet, der formentlig vil overraske er, hvor stor indflydelse kvinder havde i navnlig de nordamerikanske indianerstammer.
Fortællingen om Cherokee, Pueblo og Navajo er baseret på længere interviews, som jeg har lavet med repræsentanter fra de forskellige stammer.
Foredraget er som udgangspunkt lavet til 2 gang 3 kvarter. Hvis man vil have det kortere kan man enten vælge den ene halvdel, eller man kan få en forkortet udgave af det hele.
Den Industrielle Revolution
Den første industrielle revolution startede med dampmaskinen - Siger man.
Men den forandrede samfundet så voldsomt økonomisk og socialt, så det er måske mere rimeligt at sige, at den startede med, at man flyttede bønder, som tjente lidt ekstra ved at sælge garn og klæde til hosekræmmeren, ind i industrierne og gjorde dem til lønmodtagere.
Og det ændrede hele samfundet:
Fattigloven blev ændret, stemmeretten blev ændret, de sociale klasser ændrede sig, de politiske ideologier, som vi kender i dag, blev udviklet. Samfundet ændrede sig langsomt, men sikkert karakter, og intet blev som før.
Først og fremmest berører vi emnerne Chartisme (stemmeret), lønarbejdets organisering, kriser og fattiglov, grundlovsændringer, Tory'er og Wigg'er, arbejderbevægelse og -kamp, monopoler.
Og ikke mindst: Kan man trække paralleler til de efterfølgende teknologiske, industrielle revolutioner.
Jeg har undervist i netop dette emne på Københavns Universitet gennem nogle år, og finder det fortsat interessant.
Foredraget er lavet til 2 gange 45 min., men en nedskåret udgave kan gøre det til et 45-60 min. foredrag.
Du har haft historie i skolen. Måske kan du endda huske noget. Men fik du overblikket?
Jeg starter her med at fortælle om Det antikke Grækenland, Alexander den Store, der nåede helt til Indien og Ægypten. Om Romerrigets storhed og fald, og om Frankerriget, der engang beherskede en væsentlig del af Europe, og også forsøgte sig med angreb på Danmark, men fejlede,
De færreste ved, hvad 100-årskrigen egentligt drejede sig om, men det vil man få forklaret her
Du vil høre om Kalifatet i Spanien, om den 700 årige krig, der førte til Spaniernes generobring af den Iberiske halvø og den efterfølgende Spanske Inkvisition. og hvordan den indirekte førte til Wiens belejring.
Der er sikkert flere, der har hørt om Reformationen og 30-årskrigen, og har en idé om, hvad den drejede sig om, men ellers vil de få det her. I betragtning af, at Reformationen førte til overgangen fra Middelalder og til Renæssance, er det en ganske væsentlig del af Europas historie.
Vi ser på Østrig Ungarns magtopbygning, der fører os frem til Tysklands Samling, der muligvis er sket på en lidt anden måde, end mange forestiller sig, men skabte en ny stormagt i Europa, der også øgede truslen om krig - Ikke fordi Krig ikke allerede var opfundet og ganske udbredt, men fordi en ny stormagt var med til at opbryde de gamle spilleregler.
Vi følger udviklingen af Rusland fra de vestligste dele var styret af danskere og svenskere over Mongolernes invasion til Moskvadynastiets imperialisme - Ivan den Grusomme, Peter den Store, Katerina den Store - som udviklede sig over nogle århundreder, og som vi i dag genfinder i tankegangen hos Putin.
Perioden fra 1800-tallet til i dag, bliver også behandlet, men ikke så dybdegående, da mange allerede kender denne del af historien.
Når du har hørt dette foredrag ved du langt fra al ting om Europas Historie, men du burde have fået et overblik, som du kan bygge videre på.
Kort sagt, hvordan har vi har fået det Europa, som vi kender i dag.
Foredraget er beregnet til 2 gange 45 min.
Jeg forsøger at behandle de ting, der sker samtidig simultant, så man får indtryk af, hvordan historien hænger sammen, så det giver mindre mening at dele det op i to dele, der kan holdes adskilt, som jeg lægger op til i andre foredrag. Men er der særlige emner, I kunne have lyst til at få belyst, eller en forkortet udgave, så kontakt mig.
Danmarks Historie
Du har haft historie i skolen. Måske kan du endda huske noget. Men fik du overblikket?
Gorm Knudsen skabte riget, og siden er det blevet et tusindårsrige. Men hvordan fik han og hans familie - ikke altid i lige linje - magten i Danmark?
Ønskede Harald Blåtand, der jo har sat Jellingestenene, der bliver kaldt "Danmarks Dåbsattest", dybest set at kristne danskerne, eller var der tale om et politisk træk, der skulle sikre Danmarks selvstændighed?
Vi kalder ham Knud den Store, men hvor stort var hans rige rent faktisk?
Hvis ikke Harald Blåtand kristnede Danerne, hvornår blev vi så kristne? Og hvad fik vi ud af det?
Hvordan og hvornår startede vi med at have en adel i Danmark?
Valdemar Atterdag overtog et <Danmark, der i det store og hele var pantsat. Hvem var panthaverne>?, Og hvordan lykkedes det at genskabe et frit Danmark?
Hvad var Margrethe d. 1.s rolle i denne sag?
Hvordan foregik reformationen i Danmark?
Hvorfor har Christian d. 4. fået så stor en rolle i vores historie?
Hvordan fik vi enevælde i Danmark? Og hvordan fik vi demokrati?
Hvad gik det Slesvigske Spørgsmål egentligt ud på?
Hvilken rolle har arbejderbevægelsen og andelsbevægelsen haft på udviklingen af samfundet?
Hvem indførte indkomstskatten?
Hvornår og hvordan startede vældfærdssamfundet?
Foredraget er som udgangspunkt lavet til 2 gange 3 kvarter.
Hvis man vil have det kortere kan man få en forkortet udgave af det hele, eller man kan udvælge særlige emner, så kontakt mig
Finansloven
Finansloven er hvert år et værk på tæt på 3.000 sider inkl. bilag - Derfor er der ikke så mange, der orker at læse den.
Men den handler dog om, hvordan den offentlige sektor i Danmark bruger omkring halvdelen af vores indkomst, hvilket vel er er stærkt argument for i det mindste at få et indblik i, hvad den indeholder.
Vi starter med at se på, hvor den kan findes på nettet og hvordan finansloven generelt er opbygget, og hvordan man kan vælge at gå ned i den.
Vi starter med at se på, hvordan indkomsterne fordeler sig på indkomstskatter, moms, afgifter mv., og hvordan det har udviklet sig over tid.
Derefter tager vi fat på et par ministerierne ud fra deres budgetters størrelse. Her opdager vi først og fremmeste, at de største budgetter i høj grad handler om, at de pågældende ministerier videreformidler penge til kommuner og regioner. Efter ændringen af skattevæsnet opkræves alt jo over SKAT, også kommuneskatten, og den må jo tilbage til kommunerne, ligesom Sundhedsbidraget skal til Regionerne.
Efter at have fjernet disse overførsler fra udgifterne, tager vi igen et overblik over de områder, der har flest penge til rådighed-
Endelig ser vi på de ministerier, hvis budget enten er steget meget eller faldet meget ift. foregående års finanslov.
Hele fortællingen krydres med orientering om, hvad udgifterne så reelt dækker, og der bliver også plads til ting, der vil overraske de fleste.
Finanslovsforslaget for det efterfølgende år skal ligge med udgangen af august, så i andet halvår vil foredraget handle om finanslovsforslaget, og så snart finansloven er vedtaget, er det den vi tager udgangspunkt i.
Jeg har arbejdet i Rigsrevisionen, og har derfor en mere end gennemsnitlig indsigt i, hvordan finansloven fungerer.
Foredraget er lavet til 2 gange 45 min., men kan forkortes. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvor meget vi vil ned i materien.
Er der behov for en særlig fokus, er jeg også åben overfor det, men kontakt mig i forvejen.
Ulighed
Der tales meget om ulighed. Ikke kun i dansk politik og ikke kun blandt politikkere.
Vi ser som indledning helt overordnet på udvikling og status på ulighed, og går derefter over til forskellige økonomiske teoretikkeres holdning til ulighed bl.a. Adam Smith, Karl Marx og den fornyligt meget omtalte franske økonom Thomas Piketty, der har udgivet en hel bog om emnet: "Kapitalen i det 21.århundrede"
Man måler traditionelt ulighed ved GINI koefficienten.
Der er en del problemstillinger omkring GINI, som vi vil komme ind på. De fleste kommer fra vores oplevelse af "rimelighed" overfor matematik: Er det f.eks. "rimeligt" at kalde det ulighed, at en ung studerende eller en pensionist har en lavere indkomst end en person, der har været på arbejdsmarkedet i 30 år?
Vi går ind i, hvordan man beregner GINI, og sammenligner konklusionerne med opfattelsen af "rimelighed".
Vi ser også på begrebet "Livstidsindkomst", og hvad det kan bruges til, ligesom vi ser på, hvordan GINI koefficienten har udviklet sig over årene.
En særlig interessant vinkel er naturligvis: Hvem eller hvad er det, der påvirker uligheden i Danmark?
Endelig ser vi på uligheden på verdensplan.
Efter at dette foredrag vil man have en bedre forståelse af begrebet ulighed til gavn for diskussionen både med dem, der mener, at uligheden er for stor, og dem, der mener, at ulighed er en økonomisk drivkraft.
Foredraget er lavet til 2 gange 45 min., men kan forkortes. Det er udelukkende et spørgsmål om, hvor meget vi vil ned i materien.
Det Kommunale Selvstyre
Folketinget har gennem mange år i stadig højere grad detailstyret, hvad kommunerne skal gøre. I den forbindelse stiller folketinget også flere og flere spørgsmål til kommunerne, som øger antallet af folk på rådhuset, der skal svare på dem.
Samtidig har staten holdt kommunerne i meget stramme økonomiske tøjler. Kommune-Skatteprocenten blev låst fast i 2001, så kommunerne er helt afhængige af, at borgernes indkomster stiger.
De to modsat rettede trends har betydet, at der ikke rigtigt er plads tilbage til kommunalt selvstyre, og specielt de mindst regulerede udgiftsområder mistrives fordi alle pengene går til de forbedringsområder, som folketinget fokuserer på.
De mange reformer, specielt i slutningen af det første årti i dette århundrede, centraliserede meget magt. Først og fremmest ved at flytte SKAT fra kommunerne til staten, hvilket som bekendt, sammen med politireformen, ikke har været den største succes, hvilket vi vil berøre.
Vi vil tillige se på styringen af de mest omkostningstunge områder, og konsekvensen for de øvrige områder, og i den forbindelse komme ind på uddannelses-reformen og normeringskravene til børneinstitutionerne.
Endelig vil vi se på konsekvensen for de ældres vilkår og på administrationen af de arbejdsløse, ligesom relationen mellem stat, kommune og region bliver berørt.
Endelig vil jeg kunne vise, hvor meget din kommune får i statstilskud, og hvor meget den betaler/modtager fra den kommunale udligning.
Foredraget er lavet til 2 gange 45 min, men kan reduceres efter ønske. Blot du kontakter mig på forhånd
Anmeldelser
På vegne af de fremmødte i tirsdags vil jeg gerne sende dig en stor tak for et spændende og informativt foredrag!
Europas Historie.
Tak fordi du tog dig tid til at komme ud til os for at gøre os klogere på dette vidt omspændende emne, som du formåede at korte ned til et overskueligt overblik over historiens vigtigste øjeblikke/personer. Jeg personligt synes at de små anekdoter mht. England var meget interessant og jeg tror at jeg taler for alle når jeg siger at vi blev beriget af din store viden.
Jeg ved at du kan tilbyde mange flere emner og jeg håber at vi ville kunne kontakte dig igen i fremtiden for at høre om noget helt andet.
Med venlig hilsen
Jennifer Oakley
Næstformand & foredragsansvarlig
Blixen Klub Lyngby 20
Hvorfor bliver forskellen mellem rig og fattig ved med at vokse – også i Danmark?
Og hvordan hænger tallene om ulighed egentlig sammen med vores oplevelse af retfærdighed?
Michael Ruge viste i første omgang, hvordan udviklingen i ulighed har formet sig i nyere tid.
Økonomer bruger et mål, kaldet GINI-koefficienten, til at beregne ulighed. Vi fik fik forklaret og defineret GINI-koefficienten. Der blev dog sat et stor spørgsmålstegn ved, hvor godt sådan et tal afspejler vores oplevelse af, hvad der er rimeligt? Er det fx “ulighed”, at en pensionist eller en studerende har mindre indkomst end en, der har arbejdet i 30 år?
Michael Ruge guidede os gennem tallene, dilemmaerne og de forskellige synspunkter – på forbilledlig vis.
Foredraget gav anledning til eftertanke! Emnet er relevant ikke mindst som verdenen ser ud i dag. Stoffet er svært, og der var mange informationer at holde styr på. Et af de bedste indslag vi har haft.
Hemingway 2, Allerød, Fra deres hjemmeside
Fundamentet under EUR'en og verdensøkonomien vakler
"Foredraget var både oplysende og underholdende. Michael Ruge præsenterede det komplekse emne om EU og verdensøkonomien på en måde, som var let at forstå, og formåede at krydre stoffet med humor, hvilket gjorde det spændende hele vejen igennem. Desuden var han meget lydhør over for spørgsmål og tog sig tid til at besvare dem grundigt undervejs. Alt i alt en inspirerende og lærerig oplevelse."
Mvh. Heine Pedersen, Hemmingway 2, Allerød
Fundamentet under EUR'en og verdensøkonomien vakler
39 mænd fra Hemingway Club Ballerup var mødt op da Michael Ruge besøgte os og talte under overskriften ”EU og verdensøkonomien vakler”. Det er kompliceret og tørt stof, men Michael gjorde det forståeligt og talte med varme og humor, så vi lyttede og blev klogere. Vi har allerede fået gode bedømmelser fra medlemmer, så herfra kan Michael anbefales på det varmeste.
Carsten Munkholm
Indianere og Kavelerister
Vi har haft fornøjelsen at have Michael Ruge til at holde et indlæg om Indianere og kavalerister.
Meget spændende foredrag, og Michael forstår at fange publikums opmærksomhed med hans spændende fortælling. Det blev helt klart en aften man kom klogere hjem fra så endnu engang tak.
Uffe Dreiser
Programformand Rotary langelinie
Det Kommunale Selvstyre
Tak for dit foredrag i Christiansholm Slotsholmen Rotary Klub den 3/11 2021. Det var meget aktuelt to uger før kommunal- og regionsvalget. Vi taler meget om "det kommunale selvstyre", men hvor meget kan kommunerne egentlig bestemme? De er sat i en meget stram økonomisk spændetrøje af staten, samtidig med at staten udsteder love og direktiver - ofte meget detaljerede - for hvad kommunerne skal foretage sig. Staten vil f.eks. bestemme, hvor mange pædagoger, der skal være pr. barn i vuggestuer og børnehaver - men også lægge bånd på skatteprocenten for kommuneskatten. Administration af jobcentre og arbejdsløshedsområdet er meget detaljeret uden hensyn til lokale forhold eller den enkelte arbejdssøgende. Staten yder formelt et stort tilskud på området, men får på finurlig vis pengene tilbage i statskassen - endda med et overskud til staten. Det demonsrerede du overbevisende. Her var det måske din uddannelse som nationaløkonom, der gjorde at du kunne dykke ned i maskinrummet og gennemskue detaljer i finansloven - hvilket mange politikere har svært ved.
Vi ser frem til at få glæde af et af dine andre foredrag.
Med venlig hilsen.
Lars Fynbo.
Christianshavn Slotsholmens Rotary Klub.
EU og Verdensøkonomien vakler
Michael Ruge holdt indlæg om hvordan verdens og EU’s økonomien vakler, men det var også en fantastisk historie om, hvordan EU-lovgivning kunne give hindringer for vækst og udvikling, ligesom der var klare skræmmebilleder af, hvad konsekvenser vil være ved vedvarende gældsopbygning, som ikke var blevet mindre med Corona krisen. – som foredragsholder er Michael god til at inddrage publikum i konklusioner og lytte til forskellige syn på løsning af problemer, ligesom har gerne svarer uddybende på publikums spørgsmål.
Tak til en velforberedt og engageret indlægsholder.
Hillerød Rotary Klub
Henrik Følbæk
Divided States of America
Michael Ruge, der har rejst meget i USA, har været irriteret over at diverse eksperter i radio og tv oftest omtaler USA som ét ensartet land. Men i realiteten er det en union med 50 ret selvstændige stater med ofte meget varierende interesser, religion og befolkningssammensætning. Da USA blev oprettet i 1776 efter frihedskrig mod England, var der en skillelinje mellem sydstaterne, hvor slaveri var tilladt og nordstaterne. De 13 stater lå langs havet mod øst, mens Frankrig og især Spanien besad store områder i midt og mod vest. Briterne havde rimeligt gode forbindelser til de dengang talrige indianerstammer, der derfor støttede England i Uafhængighedskrigen,. USA blev støttet af Frankrig - et symbol herpå er Frihedsstatuen i New York, der er en gave fra Frankrig.
De 13 stater etablerede et senat, hvor hver stat havde to medlemmer uanset befolkningsantal. Det er stadig tilfældet i dag med 50 stater. Wyoming med ca. 600.000 indbyggere har to senatorer - det samme har Californien med ca. 40.000.000.
Napoleon solgte i 1803 de store franske områder til USA. Texas løsrev sig fra Mexico og blev efter en selvstændig periode en stat i USA. Senere blev de spansk/mexicanske områder annekteret. Der blev oprettet territorier, der senere blev til nye stater, efterhånden som befolkninge bevægede sig vestpå.
I 1861-65 blev der en voldsom borgerkrig fordi flere af sydstaterne ønskede at træde ud af Unionen og danne en ny konføderation. Det var ikke tilladt ifølge forfatningen og det blev det juridiske grundlag for krigen, selv om ophævelse af slaveriet også ingik. Sydstaterne havde det meste af krigen de bedste generaler bl.a. Robert E Lee, men i længden fik nordstaterne overtaget og Præsident Lincoln kunne erklære sejr.
Det er forunderligt, at republikanerne med Lincoln dengang var de "liberale" og demokraterne de "konservative". De to partier har i dag skiftet position.
I modsætning til Danmark spiller religion en meget stor rolle i USA, og især i sydstaterne er mange mennesker meget bibeltro. En anden forskel er mange amerikaneres holdning til at besidde våben ofte med stor ildkraft, så de kan forsvare deres familie.
Det var et meget oplysende foredrag, der gav tilhørerne ny indsigt om USA.
Christianshavn-Slotsholmen Rotary Klub
Divided States of America
Dit USA foredrag oversteg Kulsvierklubbens og Landbo Seniors forventninger til god underholdning.
Som arrangør er man altid spændt på om vores medlemmer er med ”på turen”, og det var de i høj grad, hvilket også kunne måles på den uafbrudte stilhed/interesse der var i salen.
Flemming Lynge
Kulsvierklubben, Formand
Divided States of America
Michael Ruge holdt et spændende og informativt foredrag, som inkluderede forskellige samfundsgrupper i USA, fx indianere og sorte.
Man fik som tilhører en god intro til USA's lange og begivenhedsrige historie og om hvorfor USA er delt den dag i dag.
Foredraget blev akkompagneret med flotte slides med gode kort og diagrammer, som illustrerede alt på en forståelig måde.
Publikums interesse var fastholdt hele foredraget igennem og der var mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Michael Ruge er en humoristisk og vidende foredragsholder, som vi på Gilleleje Bibliotek gerne booker igen og varmt anbefaler andre at benytte sig af.
Venlig hilsen
Alexander Söderlind
Gilleleje Bibliotek
Divided States of America
Vi har haft fornøjelsen at have Michael Ruge til at holde et indlæg om det amerikanske præsidentvalg.
Meget spændende foredrag, der bredt fortæller om baggrunden for de 2 partier og giver en grundig gennemgang af Amerikas historie og hvorfor der er så store forskelle i USA og hvilke stater der ”tilhører” de enkelte partier og hvorfor nogle stater er svingstater. En aften man kommer klogere hjem fra.
Jesper Enghave Fruergaard
Præsident Hillerød Rotary klub
Direktør
Spar Nord Hillerød
Divided States of America
Da vi, her på Hillerød bibliotek, havde fornøjelsen af at lytte til Michaels foredrag om USA, er der ingen tvivl om at tilhørerne var godt underholdt. Man er på intet tidspunkt i tvivl om at Michaels viden om USA er stor, solid og erhvervet over mange år. Michael fastholdte, med sin store entusiasme, tilhørernes opmærksomhed hele vejen igennem foredraget. I sit foredrag kommer Michael vidt omkring og får derved skabt et meget fint og nuanceret billede af USA og dets vælgere, som de ser ud i dag. Jeg kan på det varmeste anbefale Michael, som foredragsholder”.
Med venlig hilsen
Per Gether Lauritzen
Biblioteksassistent
Hillerød Bibliotek