Historiske Gåture

God idé til at starte f.eks. en sommerfrokost, julefrokost, teatertur eller lignende på.


Vi går en tur i byen og stopper op historiske steder. Du/I får en god historie - om stedets betydning og ofte med en vinkel på, som du ikke lige havde overvejet.


De fleste oplever, at de får set noget af byen, som de ikke havde set før, eller blot passeret uden at lægge mærke til det.


Indtil videre har følgende benyttet sig af en eller flere af disse gåturer:


Forskellige årgange af nationaløkonomistuderende, skoleklasser, Skolelederforeningen i Hillerød, Cognac-klubben i Ikast, Støtteforeningen for Vesterbro Ungdomsgård, Elevforeningen Rødovre Statsskole (Gamle Elever) mv.


Jeg forventer kun en frokost og en øl bagefter.

Slotsholmen og Holmene


Vi starter ved Christiansborg, hvor det er oplagt at tale om demokratiets opståen og udvikling i Danmark. Så fortsætter vi ned til MInisterierne, "Slotsholmen", og ind i Det Kongelige Biblioteks have, hvor vi forsøger at forestille os, hvordan flåden for nogle hundrede år siden blev forsynet fra Proviantgården og Tøjhuset, ligesom vi tager en lille runde på Søren Kierkegaard, når vi star ved statuen. Efter at have set Christinasborg Ridebane, går vi ud igen til Børsen og får historien om, hvordan handel startede og udviklede sig i Danmark. Herefter går vi til Holmens Kirke og repeterer svenskerkrigene med udgangspunkt i Tordenskiold. Vi går rundt om Nationalbanken og taler om pengevæsnets historie i Danmark og Nationalbankens rolle i dag. Ved statuen af Niels Juel ved Holmens Kanal får vi historien om Landmandsbankens Krak, ligesom vi kommer ind på H.N. Andersen og ØK. Vi går naturligvis forbi det Kongelige Teater og tager den historie med, før vi går ned Gennem Nyhavn og ved Sct. Annaes Plads husker Danmarks største iværksætter Tietgen.

Området byder på mange mulige restauranter efterfølgende.

Ny København og Frederiksstaden


Vi starter på Østerport Station og går til Kastellet. Her taler vi om hele den "nye" besfæstning af København, som Christian IV startede, men også om de mange interessante mennesker, der har siddet i Kastellet som fanger, fra Griffenfeldt til Werner Best.

Forbi den Lille Havfrue går v i op til Gefion springvandet, og får historien om Gefion og hendes sønner. Forbi den engelske kirke og Frihedsmuseet - der er ved at rejse sig af asken - har vi ved Maersk lejlighed til at fortælle lidt af historien om både AP Møller og Maersk.

Vi bevæger os nu ned i Frederiksstaden, og får hele historien om danmarkshistoriens første egentlige byplanlægning, Amalienborg, Eigtved mv.

I Bredgade går vi ind i Østre Landsret, hvor vi tele om alle de funktioner huset har haft, Vi får udpeget Designmuseet og Medicinsk Museion, og kan besøge en af dem, hvis der er lyst til dette. Det samme gælder Den Russiske Kirke (hvis jeg en dag får dem til at svare).

Herefter er det Marmorkirken - formentlig en af de længs varende byggerier i Danmark, og vi ser på bygherrene fra Frederik V til Tietgen.

Turen går nu videre ind i "Ny København" eller "Sct. Annae Kvarter", hvor vi taler om Rosenborg, Gothersgade og Kongens Have før vi bevæger os til Nyboder med dens fantastiske historie.

Middelalderens København


Vi starter ved Nørreport Station udfor Fiolstræde, og taler om Absalons København, den mange hundrede år lange kamp mellem kirke og stat (konge) og Københavns volde. Vi taler om Sankt Petri Kirke, og om hvorfor den hedder den tyske kirke. Vi stopper ved det tidligere Daells Varehus og taler om Brødrene Daells frem synethed og grunden til, at det lukkedede. Vor Frue Plads giver anledning til at tale om modsætningen mellem kirken og videnskaben, og ved Reformationssøjlen taler vi om muligvis en af de vigtigste reformer i danskernes liv og kultur. Ved Kompagnistræde berører vi Hansestaterne, og ved Tokanten er der lejlighed til at tale om svenskerkrigene. I Magstræde og Knabrostræde kommer vi ind på middelalderens og efterfølgende tiders hygiene og sygdomme. Vi runder lige i Brolæggerstræde stedet, hvor brygger Jacobsen oprindeligt startede sin virksomhed, og  ved Badstuestræde kommer vi ind på udbredelsen af Syfelis siden slutningen af det 15. århundrede. Det er et godt udgangspunkt for ved  Helligåndshuset at tale lidt mere om middelalderens sundhedssystem. På  Gråbrødre Torv vender vi tilbage til svenskerkrigene i form af landsforræderen Corfitz Ulfeldt og Eleonora Christine, men selvfølgelig også "gråbrødrene". På vej gennem Kannikestræde får vi lejlighed til at komme ind på kolonien Tranquebar, og ved Regensen og Runde Tårn taler vi om oplysningstiden, Thycho Brahe og de første store, trafikale udfordringer i København. Vi slutter enten på Kultorvet eller ved Højbro - afhængig af holdets videre planer.

Turen tager 3 timer.

Hvis det er lang tid at gå og stå, kan den med fordel deles op i to omgange.

Copyright © All Rights Reserved