Den første industrielle revolution startede med dampmaskinen - Siger man.


Men den forandrede samfundet så voldsomt, så det er måske mere rimeligt at sige, at den startede med, at man flyttede bønder, som tjente lidt ekstra ved at sælge garn og klæde til hosekræmmeren, ind i industrierne og gjorde dem til lønmodtagere.


Og det ændrede hele samfundet:

Fattigloven blev ændret, stemmeretten blev ændret, de sociale klasser ændrede sig, de politiske ideologier, som vi kender i dag, blev udviklet. Samfundet ændrede langsomt, men sikkert karakter, og intet blev som før.


Vi starter i England og bevæger os over til USA, men vi ser også lidt på den industrielle udvikling i andre europæiske lande, f.eks. Danmark.


Først og fremmest berører vi emnerne Chartisme (stemmeret), lønarbejdets organisering, kriser og fattiglov, grundlovsændringer, Tory'er og Wigg'er, arbejderbevægelse og -kamp, monopoler.


Og ikke mindst: Kan man trække paralleler til de efterfølgende teknologiske, industrielle revolutioner.


Jeg har undervist i netop dette emne på Københavns Universitet gennem nogle år, og finder det fortsat interessant.

EU og verdensøkonomien vakler

Kina og EU har overordnet set stærke økonomier, hvor der har været og er overskud på betalingsbalancen, mens USA og Storbritannien i mange år har haft underskud på betalingsbalancen. Trump symboliserede en meget stærk protektionistisk tradition i USA, der ellers anses for den store frihandelsnation, og Brexit var ligeledes et udtryk for, at Storbritannien ønskede at søge tættere tilknytning til f.eks. USA og Commonwealth, hvor de har overskud.


Spørgsmålet er naturligvis: Kan man med rimelighed sige, at Kina og EU har skabt Trump og Brexit?


Internt i EU har der - navnlig efter ØMU'en - været en konstant krise, hvor vi ser, at de nordligste lande har et mangeårigt overskud på betalingsbalancen mens de sydlige lande oplever en vedvarende krise med underskud på betalingsbalancen, arbejdsløshed og almen fattigdom blandt almindelige mennesker. Samtidig er EUR-landene (og Danmark) styret af ØMU'en, der har taget finanspolitikken fra dem ved strappe regler for statens underskud, og pengepolitikken ved at indføre EURen. Der er faktisk kun indkomstpolitik tilbage til at gøre noget ved problemerne, og også det har vi set ved generelle løn- reduktioner specielt blandt offentligt ansatte.


Foredraget er dels baseret på egne observationer, dels på bogen "Fundamentet under EU vakler", skrevet af en tidligere departementschef og en tidligere underviser på KU og Odense Universitet, som kender situationen indefra.

Copyright © All Rights Reserved